Initiativtagerne til at der skulle skydes flugtskydning i Gjellerup Jagtforening var Johannes Lund Andersen, Tage Pedersen, Karl Elmholt, Holger Pedersen og Anton Pedersen. Jagtforeningens bestyrelse så velvillig på dette initiativ, for som formanden Magnus Kirk udtrykker det, det er da bedre, at de unge mennesker øver sig på lerduer end på levende vildt. Derfor ansøgte han selskabet Hammerum Højskolehjem om midler til, som han udtrykker det, at de unge mennesker kunne komme på kursus ud i våbenbetjening og skydefærdighed.
1965. Flugtskydningen startede, man fik lov til at låne en bane i Fonnesbæk, banen var ejet af Ikast Jagtforening. Tilslutningen var ikke ret stor, men man besluttede at fortsætte, så i 1966 og 1967 lejede man også banen derude, men maskinerne var dårlige, så det blev til mere bøvl med maskinerne end med skydningen.
1968. Købte man selv en kastemaskine og man fik af Gjellerup Kommune lov til at stille den op på et stykke jord i Gudumkjær. Man fik derefter tilsagn om, at kunne købe et tilstødene stykke jord, som ejedes af Jacob Willumsgård, Gjellerup. Der blev så besluttet, at afholde en lokal skydning og foreningen fik overdraget en vandrepokal skænket af Brdr. Dahl, Hammerum. Der skulle skydes til 6 doubler med klarmelding hver gang. Den første lokale vinder blev Anton Pedersen, Hammerum, han arbejdede hos Brdr. Dahl, så han har nok haft en finger med i spillet angående pokalen.
1969. Købte man det omtalte stykke jord og erhvervede en kastemaskine mere. Flugtskydningsafdelingen blev tildelt 1.300,00 kr. af Jagtforeningen til køb af jorden, samt der blev optaget et lån i Hammerum Sparekasse på 1.200,00 kr. Dette lån blev tilbagebetalt d 1/4-1970.
På generalforsamlingen den 15/3-1971 viste årets overskud i flugtskydningsudvalget 793,67 kr. og den samlede beholdning lød på 1.771,93 kr. Det blev så besluttet at udvide udvalget med flere medlemmer. Det nye udvalg kom til at bestå af: Arne Bjerre, Holger Pedersen, Johannes Lund Andersen, Poul Erik Larsen, Knud Jensen, Lars Peder Nielsen, Karl Elmholt og Anton Pedersen.
1971. Tankerne om en fælles skydebane, et sted i Hernings opland, kom på bane. Tankerne var opstået i Herning, og omegnens foreninger skulle afholde deres præmieskydninger på den nye bane, samtidig skulle man afgive den bedste kastemaskine. Overskuddet fra skydningerne skulle så tilgå den nye flugtskydningsbestyrelse, som skulle bestå af et medlem fra hver forening. Præmieskydning måtte så ikke afholdes på egen bane. Udvalget i Gjellerup Jagtforening var enige om, at dette forslag kunne man ikke gå ind for.
1972. Afholdt Jagtforeningen en veteranskydning. Det var for at få nogle af de gamle jægere ud på banen og det lykkedes over al forventning. 16 veteraner var mødt op, (det tror jeg ikke kunne lade sig gøre i dag ).
1973. Blev der givet grøn lys til at bygge et klubhus på grunden i Gudumkjær. Arbejdet gik i gang den 17. marts og indvielsen blev foretaget den 10. august under stor festivitas. Prominente personer fra områdets Jagtforeninger, samt kredsformand og tidligere kredsformand var mødt op, også de tre Brdr. Dahl brødre med fruer, samt Smedemester Knud Jensen med frue var inviteret. Brdr. Dahl havde sponsoreret de elementer, som huset var bygget af og, Smedemester Knud Jensen havde givet beslag og havde bistået med svejsning med mere. Endvidere havde vognmand Søndergård, samt hans chauffører bistået med transport af elementerne. Huset er på ca. 50 kvadratmeter og kostede ca. 4.500,00 kr. samt en masse frivillige arbejdstimer. De store primus motorer i byggeriet, var Anton Pedersen og Knud Jensen. Det forår behøvede de ikke at gå til anden form for motion! Samme forår blev den 4. kastemaskine indkøbt og man etablerede tårnskydning med 7 vilde duer, og interessen for dette oversteg langt udvalgets forventninger.
1974. Stod i skydningens tegn og der var ikke nye tiltag og investeringer.
1975. Skete der også fremskridt, man fik etableret nogle tønder til at sætte ned over maskinerne hvorefter de kunne låses. Så kunne maskinerne stå ude hele sommeren, og det var jo også et fremskridt.
1976. Købte man en vildduemaskine til tårnet. Maskinen var af typen Vemb og kostede 650,00 kr. - moms.
1978. Gik man over til at have 12 volt strøm på maskinerne der blev indkøbt 2 stk. batterier til dette formål, endvidere blev der købt et større batteri til at oplyse huset, til is huset blev indkøbt en gaslampe, og alle 4 maskiner blev sendt til eftersyn i Fredericia.
1981. På et udvalgsmøde blev det besluttet at omlægge banen, så alle standpladser, på jagtbanen, lå på linje, men grundvandet stod meget højt dette år og som følge af det, blev det udsat på ubestemt tid. Men senere på året blev arbejdet udført og der kunne nu skydes hovedskydning og serie skydning samtidig.
1984. Var der igen nye tiltag på banen, generator blev købt og som følge deraf skulle der nedgraves kabler. Anlægsudgifter ca. 15.237,00 kr. Til Dansk Jagtforening blev der sendt en ansøgning, om et rentefrit lån på 10.000,00 kr., men der var afslag. I stedet modtog foreningen et kontant tilskud på 5.000,00 kr. Elektriker Bent Nielsen havde stillet en kædegraver til rådighed, og det var med til at arbejdet hurtig blev overstået. Jeg husker, at det var modbydeligt kold og blæsende.
1993. Det blev besluttet at maskingravene skulle have en omgang. Efter at vi nu for første gang skulle bruge stålhagl, ville vi gerne have spidsduegraven overdækket, for at vildfarne hagl ikke skulle ramme vore opkastere. Elementerne til dette projekt blev leveret af M.B.E. i Herning. I forbindelse med dette, ydede vores formand i Jagtforeningen, Anders Sørup, en stor indsats. Det var også det år, at det blev forbudt at anvende drenge under 15 år til at kaste duer op.
1994. Turen var nu kommet til bagduegraven, som også blev overdækket. Spærene lavede vi selv på HTF i Gjellerup, og tagpladerne blev sponsoreret af Tømrermester Jens Sejersen.
1995. Det år var der en ny problemstilling, nu måtte der ikke bruges opkastere under 18 år, så der måtte findes en løsning. Vi havde en rigtig god økonomi, og udvalgets medlemmer lovede, at de ikke ville trække sig lige med det første, så vi besluttede, at vi skulle have automatmaskiner. Så var vi da ovre det problem med opkasterne, men det var jo en stor omgang, så nu skulle alle formalier jo være i orden, så vi har ansøgt om en miljøgodkendelse.
1996. Nu er det en realitet at flugtskydningsbanen skal automatiseres. Den 30-8-1996 mødtes vi i klubhuset for at udstikke de endelige planer. For at sagen ikke skulle trække for meget i langdrag, valgte vi at bruge den enkeltes erhvervsmæssige færdigheder. Anders Sørup og Henry Riis skulle stå for støbning og murearbejde, Klaus Jensen og Ove Stærk Jensen for tømrerarbejde, Chr. Lund stod for alt entrepenør og anlægsarbejde, elarbejde blev Svend Hjøllund og Morten Andersens opgave. Smedearbejdet blev tildelt Jens Andersen og Villy Mølsted. Arbejdet gik så i gang og der blev bøvlet og svedt, og alle ydede en kæmpe indsats, både de nævnte samt mange af foreningens øvrige medlemmer. Vi mødtes til et udvalgsmøde den 27-11-1996 og kunne da konstatere, at det eneste vi manglede var lidt el, samt fliser på standpladser. En ny generator samt 8 stk. nye Due/matic maskiner var indkøbt til levering februar 1997. En miljøgodkendelse fik vi også, men den er vist blevet revideret flere gange, men kommunen har sagt at vi bare skal bruge banen, så kommer der nok endnu en revidering.
1997. Den 7-4-1997 var første gang der blev skudt til duer fra automatmaskiner på skydebanen i Gudumkær, ca. 50 mand mødte op og der blev solgt 71 kort den første aften. Den 3-6-1997 afholdt flugtskydningen og Jagtforeningen en fælles fremvisning af det nye anlæg for sponsorer og ejerne af de partialobligationer, som var blevet udstedt i forbindelse med det store byggeprojekt, samt alle de personer som havde hjulpet med at bygge den nye bane. Ca. 40 personer mødte op, banen var da vederlagsfrit stillet til rådighed for dem som ønskede det. Aftenen sluttede med at foreningen var vært ved et lettere traktement.
1999. Der bliver lagt nyt tag på klubhuset.
2000. De sidste partialobligationer udtrækkes, samt planer om en trapbane er i støbeskeen.
2011. Skydebanen er nu udbygget med en komplet jægertrapbane med akustisk opkald, så man kan godt sige, at banen er fremtidssikret. Endvidere er sekretariatet ombygget og der er lavet toiletforhold med træk og slip. Der er nu også indlagt strøm, så generatoren er blevet solgt. Her i efteråret 2010 har vi fået udendørsarealerne dybdefræset og der er sået nyt græs og det er blevet tromlet, så det hele ser rigtig fin ud. Dette arbejde har Ole Rønnow brugt mange timer på, så man kan jo sige, at når der skal laves noget, giver mange et nap med. Jagtforeninger kan jo ikke bare klage til kommunen, og så regne med, at det klarer de.
Denne lille gennemgang af flugtskydningensbanens historie er taget fra de gamle protokoller og skulle der være noget jeg har glemt, er det fordi, jeg ikke har været bedre orienteret. Nedfældet af Villy Mølsted.
